Per Hammerich
Referencer
Ældre Sagen i Ølstykke den 30 november 2011.
Herlig aften med Per Hammerich.
I en nærmest fortryllet stemning fortalte Per Hammerich Ældre Sagens medlemmer i Ølstykke historier fra sit lange liv i forskellige tjenester. Et one-man-show med herlige og finurlige beretninger, sendt ud over rampen i en næsten teateragtig spillestil, og vel at mærke uden brug af de ellers så brugte medier som dias, video og film. Nej midlerne lå i de roller han selv spillede og dermed satte vor egen indre power-point på fuld blus, og der blev tavst lyttet når vi blev sendt ud på mange festlige, men også dybsindige fortællinger.
Jo en aften man tager med sig hjem og gemmer i sindet.
Med venlige hilsener fra Niels Herløv
Høreforeningen Furesø Lokalafd. 25 februar 2012
Årsmødets "faglige indslag" var af mere underholdende karakter ved historiefortæller Per Hammerich. Fortællingerne var dels sandfærdige beretninger, dels eventyrlige fortællinger, som krydredes af, at PH er en glimrende skuespiller. Vi var både i Danmark nærmere bestemt i Ballerup og under den gamle Lillebæltsbro, og vi var i udlandet fx i Sverige og Japan. Og vi hørte alt fra gysere til tragedier. Per Hammerich gjorde lykke.
Mvh. Bodil Thomsen Formand.
Solvang den 23 januar 2013
Hej Per
DEN GODE HISTORIE: En aften i januar inviterede Bostedet Solvang, Per Hammerich til at komme og underholde med sin Gode historie . Det var vores første erfaring med denne form for underholdning. Det blev en rigtig fin aften hvor der hurtigt opstod samhørighed med alle der var kommet. Da Per er super god til at skabe kontakt til sine medspillere/modtagere med sin åbne stil. Vi gik alle der fra med en rigtig god oplevelse, og nød de gode historier vi hver især tog med os hjem fra den aften. Derfor kan vi på det varmeste anbefale Per Hammerich til andre der vil underholdes.
Med venlig hilsen Bostedet Solvang. ( Sissi Povlsen.)
Ældre Sagen i Brørup den 24. februar 2013.
Hej Per!
Selv tak for sidst- det var 2 rigtig gode og underholdende timer - og jeg synes, jeg fik noget med hjem udover det gode humør.
De kan roligt ringe fra Grindsted - det bliver absolut ikke mig der skræmmer dem væk.
Hvis jeg ser du er i området med eller for den sags skyld uden fortællering møder jeg op, jeg synes du er en fantastisk historiefortæller - men også et dejligt varmt menneske.
De bedste hilsner`Flemming Lundeman.
Ringens kraft
Evnen til at fortælle en god historie har altid spillet en vigtig rolle i samværet mellem mennesker - og fortællingen får stadig en ekstra dimension, når det foregår som den gang mundtlige overleveringer var eneste kilde til nyt fra omverdenen.
Af freelancejournalist Per Lemmeke
En regnfuld aften sent i september krøb et halvt hundrede mennesker i ly på Aabenraa Sygehus, hvor en gruppe patientforeninger havde inviteret til fortælleaften med Per Hammerich.
Belært af erfaringer kom Per Hammerich publikum i forkøbet, da han straks fangede det spørgsmål mange i lokalet havde haft på læberne lige fra, de var ankommet.
- Hammerich tænker I - er det den samme familie som Poul Hammerich?
Med simple virkemidler lykkedes det straks Per Hammerich at fange publikums opmærksomhed - efter opklaringen af slægtskabet med den anden Hammerich, tryllede Per Hammerich en kraftig ring i en lædersnor frem, og satte den på sin tommelfinger.
- Det er en magisk ring. Det er den, der åbner døren til mine historier.
Og der var magi i luften fra ende til anden. Per Hammerich formår med sine finurlige historier og sin fortælleteknik at skabe en atmosfære af forventning og tænksomhed hos publikum. Fortællingernes detaljerigdom betyder, at man som tilhører hele tiden får sin fantasi udfordret.
- Hvor er han nu på vej hen? Sådan fornemmer man, at tilhørerne sidder og tænker, når Per Hammerich nogle gange ad snørklede veje bevæger sig gennem fortællinger fra eventyrets, gysets eller hverdagens univers. Den røde tråd er der, men små skæve sidehistorier gør, at fortællingerne får liv og bringer publikum ud på kanten af stolen - for næsten altid at kalde på latteren, når spændingen til slut udløses.
Per Hammerich har i mange år betrådt de skrå brædder. Kendskabet til scenens virkemidler gør, at han sammen med sine underfundige historier er i stand til at holde et publikum i sin hule hånd - og repertoiret spænder bredt og er inspireret af fortællinger fra hele verden. Der er sære historier, der er eventyr, hverdagshistorier, fantastiske historier og historier, som bare er Per Hammerichs helt egne.
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere