Leif Fabricius

Viser på vestjysk

I en række viser skrevet på modersmålet vestjysk, forsøger
Fabricius at indfange den vestjyske folkesjæl - i det omfang den nu kan indfanges.

En del af disse viser har han indspillet og udgivet på CD'en
"Så er't så'!.."

Det er vestjysk og betyder direkte oversat "Så er det sagt".
CD'en rummer en god håndfuld lune og finurlige viser.

"..Der er noget hausgaardsk over Leif Fabricius' måde at anskue tilværelsen på, men en forskel i stil." skrev JyllandsPostens anmelder da CD'en udkom.

Disse viser kan nu opleves live.
For folk udenfor det vestjyske sprogområde kan der i teksterne forekomme passager og ord, der er vanskeligt forståelige, men Fabricius gør meget ud af - på en særdeles underholdende facon - i sine kommentarer mellem numrene, at indføre publikum i det vestjyske sprog og ikke mindst i den vestjyske kultur og livsopfattelse, og når en sådan viseaften er til ende ved man meget mere om den minoritet, som vestjyder nu engang udgør i vort samfund - og ikke så lidt mere om deres kvaliteter.
Fornøjeligt er det.

Leif Fabricius har musikalsk ledsagelse af pianisten Ebbe Ravn (og bassisten John Skou.)


Om Fabricius
Fabricius er vestjyde, og det forsøger han på ingen måder at lægge skjul på.

Det faktum er et gennemgående tema i meget af det, han beskæftiger sig med, hvad enten der er tale om firmaunderholdning, viseaftener eller foredrag.

Han forsøger endog at føre bevis for, at det er jyderne, der er Guds udvalgte folk, og den redegørelse er bestemt ikke kedeligt.

Og så er han tekstforfatter, hvilket i 2001 indbragte ham titlen som Årets Revyforfatter. Han har de seneste år stået i spidsen for EsbjergRevyen Tobakskuller, hvor han hvert år høster store triumfer med sine monologer.

Da han for år tilbage medvirkede i Græsted Revyen skrev en anmelder: "Leif Fabricius er den besindige og underspillende vestjyde, der med en fabelagtig evne til at fortælle en god historie kan sætte revytempoet i stå, for kort efter at accelerere til tophastighed i løbet af en sekundkort pointe."

En anden skrev: "Hans lune er vidunderlig, man kan skære sig på den og varme sig ved den.."
Og selv om gloser som vidunderlig og fabelagtig slet ikke findes i det vestjyske vokabularium, så er de ikke helt ved siden af.
Det er for øvrigt også Fabricius, der har skabt teksterne til Nørbygaards folkekære booker fra Borris, Karl Ejnar.

Så hvis underholdningen godt må være både morsom og finurlig, så vil han være et godt bud.. og han målretter naturligvis gerne.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Leif Fabricius er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Leif Fabricius

For booking af Leif Fabricius ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Leif Fabricius
Lyt til Leif Fabricius

Get the Flash Player to see this player.

Sån sier som a sæjjer
Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere