Tyst

Jazzband

Tyst spiller kendte salmer og sange i nye, smukke jazz-arrangementer. Musikken er præget af den nordiske jazz og den specielle stemning, der ofte findes i skandinavisk musik.

En koncert med Tyst er en mulighed for at møde den danske sangskat på en ny og frisk måde. Melodierne og teksterne er de originale, men de er sat i en hel ny kontekst, der giver publikum mulighed for at høre sangene som var det første gang.

Tyst har spillet sammen siden 2004 - dengang hed orkestret "Jazz ved juletid" - og har hvert år høstet roser for deres smukke fortolkninger af julens salmer. I løbet af de sidste år er repertoiret udvidet, så det nu ikke kun rummer julesalmer, men også indslag fra resten af den danske sang-og salmeskat.

Orkestret har spillet rundt omkring i hele Danmark og blev endda inviteret til Hamborg for at deltage i den årlige nordiske julekoncert med indslag fra hele Skandinavien. Tyst var det danske bidrag og spillede ved den lejlighed for 6000 mennesker i den flotte Sankt Michaelis kirke i Hamborg.

Tyst består af fem unge musikere fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. De er alle erfarne musikere på den danske pop- og jazzscene. Gruppens medlemmer arbejder bl.a. sammen med Outlandish, Bryan Rice, Breumm, Oh Land, Mette Damm, Foo Foo m.fl.

I november 2008 udkommer "Tyst" med deres første CD, som bliver en juleCD.

Tyst er:
Katrine Muff Enevoldsen - vokal
Peter Simonsen - saxofon
Kim Boeskov - klaver
Anders Stig Møller - kontrabas
Magnus Hylander Friis - trommer

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Tyst er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Tyst

For booking af Tyst ring til nkbooking - tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld
Nomineret
 Tyst
Lyt til Tyst

Get the Flash Player to see this player.

Info
Kontakt
NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
Email:
Relaterede kunstnere